Matt 17,24-27: Da Jesus var kommet hjem til Kapernaum, henvendte de, der opkrævede tempelskatten, sig til Peter. ”Betaler jeres mester ikke den årlige tempelskat?” spurgte de. ”Jo, selvfølgelig!” svarede Peter. Så gik han ind i huset for at tale med Jesus om det. Men før han fik sagt noget, spurgte Jesus: ”Sig mig, Peter: Hvem plejer jordens konger at opkræve told og skat af, deres egne børn eller andre folk?” ”Af de andre!” svarede Peter. ”Godt”, sagde Jesus, ”så er deres egne børn altså fritaget. Men for ikke at forarge nogen, så lad os alligevel betale. Gå ned til søen og kast snøren ud. I munden på den første fisk, du fanger, vil du finde en mønt. Giv den som betaling for mig og dig”.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Templet er jødernes helligdom, det sted, hvor man tilbad Gud. Som selveste Guds egen søn, bliver Jesus her sat i en temmelig absurd situation. Der øves tydeligvis uret imod ham. Men Jesus hidser sig ikke op og kræver sin ret. Han vælger en fredelig løsning.

Refleksion

Fra andre tekster i Biblen ved vi, at Peter ofte var opfarende og aggressiv, når noget uretfærdigt hændte. Som altid er det desværre Peter, og ikke Jesus, jeg ligner mest. Men Jesus udfordrer mig til at behandle mine medmennesker med respekt, selvom de ikke gør det samme.