1. Bøn
Tak, herre, fordi du kommer til mig. Hjælp mig til at følge dig denne dag. Gør mig villig til at tjene dig. Vil du åbne mine ører og tanker for hvad, du ønsker af mig.
2. Hvilepladsen
Matt 21,1-5: Da de nærmede sig landsbyen Betfage på Olivenbjergets skråning tæt ved Jerusalem, sagde Jesus til to af sine disciple: »Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Der vil I hurtigt få øje på et æsel, som står bundet med sit føl ved siden af. Løs æslet og kom hen til mig med dem. Hvis nogen stiller jer spørgsmål, skal I bare sige: Herren har brug for dem, men han vil straks sende dem tilbage.« På den måde gik det i opfyldelse, som Gud havde talt gennem profeten:»Sig til Jerusalems indbyggere: Se, jeres konge er på vej! Han er ydmyg og rider på et hanæsel – det er et æselføl.«
3. Betragtning
Snart er det tid … den første påske sker snart. Gå – find et æsel, siger Jesus. Mange år tidligere var netop dette forudsagt af Zakarias. Jesus begynder afslutningen på sin gerning her på jorden, men sætter scenen for besejring af alt det onde i os – og i denne verden.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Hvordan ser du dig selv? Din konge kommer til dig – ydmyg. Se Jesus som den, som fuldender dit liv og alt det, du oplever. Se ham, som den virkelige grund til, at du er til og kan fuldende dit liv og opgave. Har du tænkt på, at uanset hvad du møder i dit liv, så er du et Guds barn?
5. Samtale på vejen
Bed om åbenhed til at se Jesus som din konge og frelser. Bed for alle i Danmark, at de må kende Jesus i den kommende påske. Bed om hjælp til at se, hvad du kan gøre.