El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, hjælp os til at se igennem denne verdens mørke. Alt kan virke så koldt og meningsløst, men tal sandhed gennem disse mørke tanker.

2. Hvilepladsen

Matt 2,16-18: Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder, altså alle, der var født efter det tidspunkt, stjernetyderne havde nævnt. Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:

»I Rama høres der skrig,
jamren og højlydt gråd.

Det er Rakel, der græder over sine børn.

Hun vil ikke lade sig trøste,

for børnene er borte.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Herodes’ magtbegær forsvinder ikke så let, men fører til smerte for ufattelig mange mennesker. En smerte og et mørke, som virker så uendeligt meningsløst.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Lige for tiden er det mørkt, når man står op om morgenen og mørkt, når man skal i seng. Nyhederne byder på flere og flere frygtelige historier fra verden omkring os, men vi må ikke synke ned i fortvivlelsens hul. Stil dig op og råb ud i rummet: Gud er liv, og livet er menneskers lys. Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke (Joh 1,1).

5. Samtale på vejen

Tak, Jesus, at du er det lys, vi må vende os mod, når verdens uretfærdighed og ondskab bliver for meget. Lad dit lys skinne klart i verden. Amen.