El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre Jesus! Du blev misforstået, forrådt, forladt og svigtet af dine egne. Og alligevel gik du frivilligt i døden for dem og for os. Vis mig, at du har plads til mig, selv om jeg også så tit svigter dig. Vis mig din tilgivelse, når jeg har svært ved at tilgive mig selv.

2. Hvilepladsen

Matt 26,14-16: Derpå gik Judas Iskariot, en af de 12 disciple, hen til ypperstepræsterne. »Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?« spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Var det pengebegær, eller kunne Judas bare ikke forstå det, som Jesus ville? Under alle omstændigheder: Jesus forrådes for den pris, en slave kostede. Det var Guds plan: Jesus vil tjene (som en slave) og give sit liv for os. Samtidig er ordene fyldt af smerte. Jesus forrådes af en af sine nærmeste!

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Finder du en Judas i dig selv? Har du noget, som du ikke kan tilgive hos dig selv eller andre?Overvej, at Gud faktisk føjede Judas’ forræderi ind i sin frelsesplan.Tag imod Jesu tilgivelse, der netop gælder syndere – også dem, der synes de har svigtet utilgiveligt.

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om alt det, som du ikke forstår. Find hvile i, at han faktisk er større end det, som vi kan fatte. Bekend dine svigt for Jesus og lad ham dække dem med sin tilgivelse.