2. Hvilepladsen
Matt 3,7-10: Men da han så, at mange farisæere og saddukæere også kom for at blive døbt, råbte han til dem: »Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. Det hjælper jer ikke at sige: ‘Vi er da børn af Abraham.’ Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.
3. Betragtning
Farisæerne lagde vægt på at overholde Moseloven og andre regler fra fædrene til punkt og prikke. Farisæere og sadukæere var religiøse partier i jødedommen på Jesu tid. Abraham er deres fysiske stamfar. Derfor mener de, at deres afstamning i sig selv er sikkerhed for frelse. Det afviser Johannes.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Vi er Guds børn, fordi Jesus kom, døde og opstod påskemorgen. Ikke på grund af afstamning og slægt. Overvej, hvad det betyder at være ”barn”, og at Gud er vores ”Far”.
5. Samtale på vejen
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen således også på jorden.