El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gode Gud Helligånd! Jeg beder dig om, at du vil åbne dit ord for mit hjerte og mit hjerte for dit ord, så det, jeg læser, må blive til tro, liv og glæde. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 6,11:

giv os i dag vort daglige brød,

(Autoriserede oversættelse af Bibelen)

 

 

Matt 6,11:

Giv os det, vi har brug for i dag.

(Bibelen på Hverdagsdansk)

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud har skabt os som mennesker af kød og blod. Og han er stolt af sit skaberværk. Og derfor er der intet uåndeligt eller ukristeligt i at bede Gud om hjælp i hverdagens mange og helt almindelige situationer. Vi har brug for mad, tøj og hjem og beder Gud om hjælp og omsorg. Og det må vi godt!

4. Udsigtspunktet

Meditation

Du vågner om morgenen, åbner øjnene, trækker vejret. Du har tøj, mad og hjem. Du lever i et land med skøn natur, med fred og med tryghed. Alt dette almindelige er gaver fra din Far. Gaver, som du kan bede om og takke for.

 

5. Samtale på vejen

Himmelske Far. Tak for mad. Og for alt det andet, du giver mig. Lad det aldrig være en selvfølge for mig, når jeg får, hvad jeg har brug for. Amen.