El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gode Gud Helligånd! Jeg beder dig om, at du vil åbne dit ord for mit hjerte og mit hjerte for dit ord, så det, jeg læser, må blive til tro, liv og glæde. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 6,13a:

og led os ikke ind i fristelse,

(Autoriserede oversættelse af Bibelen)

 

 

Matt 6,13a:

Lad os ikke bukke under for fristelsen,

(Bibelen på Hverdagsdansk)

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Selvom fortidens synder er blevet tilgivet, så ved vi, at fremtidens synder banker på. De sniger sig ind på os som fristelser, der er svære og af og til umulige at modstå. Uden Guds hjælp går vi under og drukner i fristelsernes malstrøm. Derfor beder vi ham om hjælp.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Denne bøn inviterer dig til kamp og opgør. Du kan ikke ærligt bede Gud om hjælp i mødet med fristelserne, hvis du samtidig selv opsøger de steder og de mennesker, som bringer dig til fald. Vær ærlig overfor dig selv. Og gør op med det og dem, som lokker dig væk fra Gud.

5. Samtale på vejen

Himmelske Far. Der er så meget i denne verden, som lokker mig væk fra dig. Men jeg vil ikke væk fra dig. Aldrig. Hjælp mig! Amen.