El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Tak Herre, at du altid hører min bøn og altid vil svare på den. Du ved, hvad der tjener mig bedst. Jeg beder ved din Ånd i Jesu Kristi navn. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 7,7: Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud kender os fuldt ud. Han ved, hvad du trænger til, og hvad du kæmper med i dit liv. Gud giver kun gode gaver, men svarer ikke altid, som vi forventer. Når du søger Gud, kommer du aldrig til en lukket dør. Du vil altid blive lukket ind i Hans favn, i Hans hus, i Hans rige. Altid vil du være i Hans varetægt.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Meditér over visheden om altid at være i Faderens favn, i Guds varetægt, hvor der er tryghed og fred.

5. Samtale på vejen

Tak Gud, at vi aldrig er overladt til os selv – at vi aldrig bliver væk for dig. Du vil altid passe på os!