El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Far. Jeg ved, at du er godhed og vil mig alt det bedste. Hjælp mig til at have tillid til dig i alle livets forhold. Jeg tror, hjælp min vantro. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 8,1-4: Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, mens han gik afsted. Inden længe kom der en spedalsk mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: ”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”. Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. ”Det vil jeg!” Sagde han. ”Bliv rask!”. I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed. Derpå sagde Jesus til ham: ”Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger”.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

”Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren”. Der er to stærke bekendelser i den spedalskes ord. For det første udvises her en enorm tro på Guds almagt. For det andet anerkender den spedalske Jesus som sin Herre med autoriteten til at bestemme over sit liv. Han ligger derved i tillid sit liv i Jesu hænder.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvor stor er din tro og tillid til, at Gud er almægtig? Er der områder eller øjeblikke i dit liv, hvor din tro på Guds almagt falmer?

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om din tro og din tvivl. Bed ham om at styrke din tillid til ham og tak ham for hans almægtighed.