1. Bøn
Kære himmelske far. Tak, fordi du sendte din søn her til jorden for at tage min synd, så jeg igen kan blive forenet med dig. Amen.
2. Hvilepladsen
Matt 8,14-17: Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.
Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:
»Han tog vores sygdomme på sig,
han bar vores lidelser.«
3. Betragtning
Ved Jesu berøring blev Peters svigermor rask. Det er en konkret handling med en konkret konsekvens. Sygdom og lidelse er en konsekvens af synden. Helbredelsen blev en mulighed, fordi Jesus konkret kom og tog vores sygdomme og lidelser på sig. Dermed er tilgivelse en konsekvens af Jesu død i vores sted.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Forestil dig, at du skriver alle dine synder ned på et stykke papir og afleverer dette til Jesus. Jesus berører papiret, og hans blod udvisker, hvad der stod. Samtidig mærker du, hvordan synden udviskes fra dit indre, og konkret oplever du, at du er helbredt.
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om, hvad der tynger dig i dit liv og bed ham om, at han må røre ved dit hjerte, så du mærker hans tilstedeværelse, tilgivelse og fred.