El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus Kristus. Tak, fordi du er selve livets kilde. Tak, fordi jeg i troen på dig ikke behøver at frygte døden. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 9,18-19: Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: »Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.« Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

En synagogeforstander har ansvar for synagogetjenesten og opsyn med synagogen. At han kaster sig ned for Jesu fødder udtrykker hans underkastelse under Jesus. Han er ikke i tvivl om, at blot en berøring fra Jesus, kan forvandle det døde til liv.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Luk øjnene og forestil dig, at du ligger i en mørk grav. Du kan ikke bevæge dig. Pludselig skimter du lyset. Det er Jesus, der kommer til dig. Han berører dig, og du mærker, at livet vender tilbage i kroppen.

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om det, som virker mørkt og dødt i dit liv. Bed ham om at tænde lys i dit indre, så du mærker liv.