Matt 9,2-7: Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.« »Hvad bilder han sig ind?« tænkte nogle af de skriftlærde. »Det er da en hån imod Gud.« Men Jesus kendte deres tanker og sagde: »Hvorfor tænker I ondt? Hvad er lettest at sige: ‘dine synder er tilgivet’ eller: ‘rejs dig op og gå på dine ben’? Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‘Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’« Manden rejste sig da og gik sin vej.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Jesus vidste godt, at lammelsen ikke var mandens største problem men derimod mandens synd, som skilte ham fra Gud. Derfor tilgiver Jesus først mandens synd. Dernæst helbreder han ham, som et tegn på Guds almagt over syndens tilgivelse. Helbredelsen, som det mindste, peger på tilgivelsen, som er det største.

Refleksion

I tilgivelse og helbredelse åbenbarer Jesus sig som Gud. En Gud, der kommer os i møde. Han kender vort hjerte og vore tanker, og han møder os midt i vores synd med tilgivelse og i vores fysiske nød med helbredelse. Nogle gange glemmer vi dog, hvad der er størst og vigtigst. Hvad er vigtigst for dig?

Himmelske fader. Ét er nødvendigt, og alligevel glemmer jeg så ofte, hvad dette ene er. Hjælp mig til at huske på, at mit største problem er, at synden bor i mig. Tak, fordi du ser min nød og elsker mig uanset. Tak for din tilgivelse. Amen.