El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Far. Tak, fordi jeg ikke er anonym for dig, men at du i tværtimod kender mig og ønsker fællesskab med mig. Hjælp mig til at huske på din kærlighed. Amen.

2. Hvilepladsen

Matt 9,20-22: Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.« Jesus vendte sig om og sagde til hende: »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« Fra det øjeblik var kvinden rask.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Kvinden er grundet sine blødninger uren ifølge gammel jødisk tro. Derfor ønsker hun at være ubemærket. Men dette ønsker Jesus ikke. Da han mærker berøringen på sin kappe, vender han sig mod hende. Han ser hende, og han ser hendes tro.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

I en verden, hvor alt måles og vejes. Hvor vi belønnes efter vor flid. Da er det svært at forstå, at frelsen er gratis. At Jesus betalte den med sit liv. Jesus længes efter dig!

5. Samtale på vejen

Tak Gud for, at nåden og frelsen er gratis og bed ham om at styrke din tro.