El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, giv mig uforbeholden tillid til dig. Giv mig at have en stærk og urokkelig tro på dig.

2. Hvilepladsen

Mattæusevangeliet 9,20-22

Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.« Jesus vendte sig om og sagde til hende: »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« Fra det øjeblik var kvinden rask.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Jesus siger kvindens tro redede hende. Din tro kan redde dig. Uanset hvad du kæmper med – sygdom, sorg, ensomhed… Din tro kan redde dig. Hav tillid til at Jesus vil hjælpe dig, og bed til ham.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Overvej hvad du har allermest brug for at Jesus hjælper dig med. Skriv en helt kort bøn hvor du beder Jesus om hjælp. Prøv at lære bønnen udenad, og bed så bønnen hver dag i den kommende tid. Hav tillid til at Jesus vil hjælpe dig.

5. Samtale på vejen

Bed Jesus om at hjælpe dig med at huske at bede din korte bøn hver dag.