El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, du fortjener al min hyldest. Tak fordi du var villig til at forlade din himmelske bolig og at du lod dig fødes på denne jord. Tak fordi du ønsker at være sammen med mig. Tak fordi du gjorde det af kærlighed. Tak fordi du har tålmodighed med mig og giver mig nye chancer.

2. Hvilepladsen

Helligtrekongers søndag: Matthæus 2,1-3

Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østens land til Jerusalem. De spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.«

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Stjernetyderne kom til Israel, til Israels hovedstad Jerusalem, for at hylde den nye kongesøn, som var født. Men til deres overraskelse var den nye konge ikke født dér – de fandt ham i en stald i den lille by Betlehem. Da de fandt ham, faldt de på knæ for ham, tilbad ham og gav ham gaver. Lige som dengang fortjener Jesus også at blive hyldet i dag. Vi kan bringe gaver til Jesus, men det er faktisk ikke det, han ønsker. Han ønsker vores tilbedelse, hvor vi ophøjer ham, som den konge, Guds søn, han er, og han ønsker at vi tror på ham og følger ham. Han er grunden til, at vi kan være sammen med Gud som hans elskede børn og arvinge.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Luk øjnene og meditér over, hvad det betyder, at du gennem det liv, du lever, skal hylde og tilbede Jesus som Gud og verdens hersker.

5. Samtale på vejen

Tal med Jesus om, hvor stort det er, at han lod sig føde på jorden. Tilbed ham, som den konge han er. Tak ham for hans frelsergerning på korset. Tal med ham om det, der gør det svært at leve på jorden som Guds barn – han har selv prøvet det!