1. Bøn
Bed om at Gud må give dig visdom til at se dybderne i hans frelses-plan.
2. Hvilepladsen
Mika 5, 1-4
Du Betlehem-Efrat, du er kun en lille landsby i Juda, men fra dig skal en hersker udgå, som skal lede Israels folk på mine vegne. Hans oprindelse fortaber sig i fortiden. Derfor vil Gud give folket i deres fjenders hænder, indtil den fastsatte tid er inde. Resten af Judas folk skal vende hjem, fulgt af de øvrige blandt Israels folk. Han vil lede sit folk i den almægtige Guds navn, som en hyrde vogter sine får. Da skal de bo trygt, for hans herredømme omfatter hele jorden. Han er den, der bringer fred. Når assyrerne angriber vores land og prøver at indtage vores fæstninger, indsætter vi syv fyrster imod dem, mere end nok til at slå dem.
3. Betragtning
Betlehem, en lille flække udenfor Jerusalem. Men med et flere hundrede år gammelt løfte fra Gud: Den nye hersker, den nye frelser, skal udgå fra dig! Og en nat blev den fødende kvinde virkelighed. Og lige siden har vi kaldt den nat for Julenat. For ham, hvis udspring er fra før tiden begyndte, var født: Jesus Kristus.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Guds 700 år gamle løfte gik i opfyldelse. Gud lod den største blive født i en ubetydelig landsby – ikke i hovedstaden.
Hvad fortæller det dig om Gud?
5. Samtale på vejen
Tak Gud, fordi Frelseren blev født! Tak Gud, fordi han altid holder sine løfter! Bed Gud om at kunne se det store – også når det kommer i det små!