El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Almægtige Gud, gør mig ydmyg overfor det, du vil sige til mig nu.

2. Hvilepladsen

Peters første brev 2,6-8

Skriften siger det sådan: »Jeg lægger på Zions bjerg en udvalgt og dyrebar hjørnesten. De, der tror på ham, vil ikke blive skuffede.« For jer, som tror på Jesus, er han den dyrebare hjørnesten. Men for dem, der nægter at tro på ham, opfyldes følgende skriftord: »Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.« »...en anstødssten, som de vil snuble over.« De, der er ulydige mod Guds ord, snubler og falder. Sådan har Gud bestemt det.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud lover os, at vi ikke bliver skuffede, hvis vi tror på Ham. Men dem der ikke tror, finder, at Jesus er en anstødssten. Det kan jeg genkende fra mit eget møde med ikke-kristne. Mange forstår ikke, hvordan jeg kan tro på Jesus som min frelser, når jeg ellers virker rimelig rask i pæren. Det er tankevækkende, at anti-teister eller militante ateister især har kristendommen som skydeskive. Jeg tror, at det kan forklares med, at kristendommen er den eneste reelle trussel. Jesus er den eneste vej til frelse, og kristendommen lægger ikke skjul på, at det forholder sig sådan. Det er der mange, der snubler over.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Er der mennesker i din omgangskreds, der snubler og har svært ved at se sandheden om Jesus? Hvordan kan du hjælpe de mennesker videre? Bøn? Samtaler? Trofasthed?

5. Samtale på vejen

Tak Gud for, at Han har sendt sin Søn til jorden for at frelse mennesker. Bed Ham åbne menneskers øjne, så de ikke snubler over Jesus, men at de i stedet opdager, at han er dyrebar. Gud lover, at de ikke vil blive skuffede, hvis de tror.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383