1. Bøn
Herre Jesus, jeg bekender, at jeg forfalder til at tilbede penge, magt og berømmelse som en afgud. Hjælp mig til at lytte til og anerkende dit ord som den eneste sandhed, så mit liv kan spejle dit.
2. Hvilepladsen
Rom 1, 23-25
I stedet for at tilbede den evige og mægtige Gud dyrker de alle mulige slags hjemmelavede afguder, der forestiller mennesker, fugle, slanger eller andre dyr. Derfor har Gud ladet dem følge deres egne lyster, selvom de ødelægger sig selv gennem de skamløse ting, de gør med hinanden. De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse.
3. Betragtning
Gud tvinger ingen. Når man ikke vil indrette sig efter Guds ords sandhed, trækker Gud sig tilbage og overlader en til løgnen og sine egne lyster, som nok opleves tilfredsstillende på den korte bane – men i sidste ende medfører Guds vredes dom og en evighed i Helvede.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Det eller den, du forventer alt godt fra og indretter dit liv efter, er din gud. Hvem eller hvad sætter dagsordenen i dit liv?
5. Samtale på vejen
Tal med Jesus om, hvorvidt der er ting i dit liv, der skal være anderledes. Bed ham om at afsløre løgnene i dit liv. Bed om, at han vil holde dig fast på sandheden om sig selv, så du altid kun tilbeder ham.