2. Hvilepladsen
Rom 12, 17-18
Gengæld ikke ondt med ondt, men stræb efter at gøre det, som alle kan se er godt. Lev i fred med alle mennesker - så vidt I kan.
Link til autoriseret oversættelse af Bibelen
3. Betragtning
Det er nemt at leve kærligt over for mennesker, som behandler dig godt. Det er straks mere vanskeligt at være ydmyg og kærlig over for en person, som har hånet dig eller på anden vis behandlet dig dårligt. Jesus bad og gik i døden for de mennesker, der mishandlede og dræbte ham.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Tænk på, hvor stor kærlighed Jesus har til dig. Tænk på, hvor mange synder han tilgiver dig. Tænk derefter på de mennesker i dit liv, som har gjort dig eller dine kære fortræd. Jesus elsker dem på samme måde.
5. Samtale på vejen
Kære Jesus! Du ser synden, som bor i mig. Du ser, at jeg kræver min ret i alle henseender, og at jeg er sen til at tilgive. Giv mig kærlighed nok til at elske de mennesker, som ikke selv er i stand til at elske. Hjælp mig til at leve et liv i ydmyghed og kærlighed - som et vidne om den kærlighed, som du elsker mennesker med.