1. Bøn
Herre, jeg takker dig for den kærlighed, du har vist mig. I dag takker jeg dig særligt for den kærlighed, jeg har mødt gennem mine kristne brødre og søstre.
2. Hvilepladsen
Romerbrevet 12, 9-10
Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt.
3. Betragtning
Igen bliver der brugt et stærkt billede i dette kapitel. Først brugte Paulus billedet med menigheden som et legeme. Nu bruger han familierelationen som et udtryk for menighedens indbyrdes relationer. Stærkere relationer findes næppe – både på godt og ondt. Der findes næppe større konflikter og smerter end netop i familien. Sådan vil det også være i menigheden.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Hvordan kan du elske og vise respekt i din menighed? Skriv dine tanker ned!
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om, hvordan du kommer til at elske dine brødre og søstre mere. Brug for eksempel god tid på at takke for Guds kærlighed til dig. - Fordi han kom dig i forkøbet med at vise dig kærlighed.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


