1. Bøn
Jesus, lad mig erfare sandheden i, at dit ord ikke vender virkningsløst tilbage.
2. Hvilepladsen
Rom 13, 8
Undgå at leve i gæld, undtagen kærlighedsgælden over for din næste. Den, der lever i kærlighed til sine medmennesker, har opfyldt lovens hensigt.
3. Betragtning
Jeg har tendens til at tænke mine gode gerninger og min næstekærlighed som et offer fra min side. Tendens til at klappe mig selv på ryggen, når jeg har gjort noget i kærlighed. Begrebet ”kærlighedsgæld” piller min stolthed ned. Jeg ”skylder” nemlig i næstekærlighed.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Aktion
Forsøg at sætte din næstekærlighed i system den næste uge som et eksperiment. Udvælg én eller flere personer, som du på en særlig måde vil vise omsorg.
5. Samtale på vejen
Kære Jesus. Du er kærlighed. Helligånd, fyld mig og vejled mig, så jeg kan formidle din kærlighed videre til andre mennesker. Far, tak, fordi alle mennesker er genstand for din kærlighed. Det er vildt!