1. Bøn
Kære Far.
Hjælp mig til at se, hvad der er vigtigt. Lad ikke uvæsentlige ting komme mellem mig og min næste. Lad intet skille mig fra dig. Herre, bind dit folk sammen med din kærlighed.
Amen
2. Hvilepladsen
Rom 14, 1-3
Vis forståelse for de svage i troen, og lad være med at dømme hinandens motiver. Nogle mener, at det er i orden at spise hvad som helst. De svage i troen mener, at man kun må spise grønsager. De, der spiser alt, må ikke ringeagte dem, der ikke gør det, og de, der ikke spiser alt, må ikke fordømme dem, der gør det, for Gud har accepteret dem.
3. Betragtning
Det er altid forkert at handle imod sin egen samvittighed. Andres samvittighed er ikke magen til din. Alligevel er de dine søskende i Herren. Det er ikke alle de ydre ting, der gør os til kristne. Troen er i dit hjerte.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Hvad er det, der er vigtigst i dit gudsforhold? Det er så nemt at fokusere på alt det, du skal gøre og undlade. Hvordan kan du få dit blik vendt mere mod Kristus og hans kors?
5. Samtale på vejen
Jesus, jeg vil gerne leve mit liv til din ære. Du kom her til jorden for at tjene mig. Alt hvad jeg har, har jeg fået af dig. Vil du vise mig, hvordan jeg kan takke dig ved at tjene andre, ligesom du har tjent mig?