2. Hvilepladsen
Rom 3, 12-20
»Deres [jødernes red.] strube stinker som en åben grav, deres tunge er belagt med smiger.« »Deres ord dræber som slangegift.« »De har munden fuld af forbandelser og trusler.« »De kommer hurtigt ind i slagsmål og vold. Der er ødelæggelse og elendighed i deres kølvand. De kender ikke fredens vej.« »De har ingen respekt for Gud.« Vi ved, at Skriften henvender sig til dem, der tror på den. Når Skriften på den måde udtaler dom over jøderne, forstår vi, at hele verden er under Guds dom, også jøderne. Ingen kan undskylde sig. Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Toraen. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den.
3. Betragtning
Ingen kan undskylde sig over for Gud, skriver Paulus. Ingen! Hverken Paulus, Moses, jøderne, dig eller mig. Det har konsekvenser!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Aktion
Prøv at lade være med at synde i to dage. Skriv ned, når du fejler – både i ord, tanke og handling. Lad det blive tydeligt for dig, hvor vigtigt det er at klamre sig til Jesu kors.
5. Samtale på vejen
Jesus! Jeg behøver dig i mit liv. Ikke blot som ven og trøster, men som frelser. Tak, fordi du ønsker at redde mig på trods af min egen utilstrækkelighed. Tak, fordi du tilgiver igen og igen. Lær mig at forstå, hvor meget jeg har brug for dig. Lær mig at takke dig for den ufattelige redningskrans, du kastede ud til mig, da du døde på korset.