2. Hvilepladsen
Rom 3, 9-12
»Hvad så?« spørger du måske. »Er vi jøder da ikke bedre end andre mennesker?« Nej, for jeg har jo allerede gjort rede for, at alle mennesker, både jøder og ikke-jøder, er under syndens magt. Det fremgår også af følgende citater fra Skrifterne: »Ingen er uskyldig, ikke en eneste. Ingen er forstandig, ingen søger Gud. Alle er kommet på afveje, fordærvede af synd. Ingen gør det gode, ikke én eneste.«
3. Betragtning
Jøderne var optaget af de fortrin, de mente at have, fordi de var Guds udvalgte folk. Vi har tit travlt med at ”måle synden”, så vi hurtigt kan betegne os selv som små syndere i forhold til så mange andre. Men over for Gud er der ingen forskel. Vi er alle sammen lige: syndere, der har brug for Guds nåde!
4. Udsigtspunktet
Aktion
Meditation
Overvej dit liv de sidste 24 timer.
I hvilke situationer har selvoptagetheden domineret dine tanker og/eller handlinger?
Tænk over, at selvoptagetheden kommer fra det inderste i det hjerte.
Gør dig klart, at dine synder betød, at Jesus måtte dø. Forestil dig, at Jesus døde som et offer for hver enkelt af dine synder.
5. Samtale på vejen
Bekend din synd for Gud. Vær konkret og nævn de synder, du lige har tænkt på. Tak Gud for, at ”hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” (1 Joh 1,9)