1. Bøn
Gud, led mig den rigtige vej - og lad din vilje ske med mig i dag.
2. Hvilepladsen
Rom 6, 19-21
Jeg bruger disse menneskelige billeder om slaveri for at hjælpe jer, da I stadig er svage i troen. Før i tiden var I behersket af urene tanker og onde handlinger, som førte til et udsvævende liv. Men nu skal jeres liv være kendetegnet af rene tanker og gode gerninger. Dengang I var slaver af synden, tænkte I ikke på, om det, I gjorde, var godt i Guds øjne. Hvad førte det jer ud i? Kun ting, som I nu skammer jer over. Sådan et liv ender nemlig med død.
Link til autoriseret oversættelse af Bibelen
3. Betragtning
Jeg kender godt til at gøre ting, jeg bagefter skammer mig over. Jeg ønsker ikke at leve sådan, men ønsker, at jeg mere og mere kan gøre, hvad der er godt i Guds øjne – uden jeg behøver at tænke en masse over det, men at det sker helt automatisk.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad kendetegner mest mit liv lige nu? Rene tanker og gode gerninger. Eller urene tanker og onde handlinger?
5. Samtale på vejen
Gud, tak, fordi du ikke lader mit liv ende med død, men med liv!
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


