El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, gør med mig, som du vil.

2. Hvilepladsen

Rom 7, 7

Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Overgivelse til Gud er vores respons på Guds invitation til at overlade handlingen til ham. Det er at sige ja til Guds ja til os. Overgivelse til Guds ledelse kan sammenlignes med hengivelse til åndedrættets naturlige rytme. Det gøres bedst uden kontrol i accept af, at det er Gud, der opretholder ethvert liv.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Prøv at være opmærksom på dit åndedræt. Fornem luften, som strømmer ind og ud af din krop. Tag imod livet, som Gud giver dig, når luften strømmer ind i dig – og giv dit liv tilbage til Gud, når luften strømmer ud af dig.

5. Samtale på vejen

Hvordan har du det med overgivelse? Tal med Gud om det – og om, hvad der hindrer dig i at overgive bestemte sider af dit liv til Gud.