1. Bøn
Himmelske far! Jeg beder dig: Lad dine fortabte får af Israels hus se din frelse. Lad hjorden få øje på hyrden. Giv evangeliet tilbage til jøderne. Tak, at du går ud for at finde dine vildfarne får. Tak far.
2. Hvilepladsen
Rom 9, 1-5
Jeg bærer på en stor sorg og har en stadig smerte i mit hjerte. Jeg lyver ikke, for jeg tilhører Kristus. Helligånden bekræfter over for min samvittighed, at jeg taler sandt, når jeg siger, at jeg er parat til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde mine jødiske landsmænd fra fortabelsen. Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. De udgør Abrahams slægt, og ud af den slægt kom Messias, han, som er Herre over alle ting. Lovet være Gud til evig tid. Amen.
3. Betragtning
Guds udvalgte folks afvisning af evangeliet er en stor sorg for Paulus. Han er klar til selv at gå fortabt, hvis det kunne redde det jødiske folk. Paulus har Helligånden som vidne på, at han mener det. Sikke en dedikeret missionær!
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Vil du være villig til at lide for, at andre kunne finde frelsen? Hvad med din egen frelse? Kunne du satse den for en andens liv?
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om hans og dine følelser for Guds vildfarne får.