El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, luk mig ind i stilheden for dit ansigt - bare for en kort stund. Luk alt det ude, der tynger mit sind og ødelægger min fred. Gør mig stille, så jeg kan høre, hvad du vil sige mig. Tal til mig, Herre, og lad mig mærke din nærhed. Amen.

 

2. Hvilepladsen

Rom 9, 10-12

Gud gav også et løfte til Rebekka, som blev gift med vores stamfar Isak. Da hun ventede tvillinger, sagde Gud til hende: »Den ældste kommer til at tjene den yngste.« Det blev sagt, før Jakob og Esau blev født, så de havde endnu ikke udført hverken gode eller onde bedrifter. Det viser, at Guds beslutninger står fast. Udvælgelsen bygger ikke på vores anstrengelser, men på Gud, som kalder.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen


3. Betragtning

Guds beslutninger står fast. Endnu inden vi bliver født, har han lagt planer for os. Esau kom til at tjene Jakob, som Gud havde bestemt det. Set med menneskelige øjne var der ingen forskel på de to, da Gud valgte. Det er Gud, som udvælger. Det er ham, som kalder. Det gælder også i dag.

 

4. Udsigtspunktet

Meditation

Træk vejret dybt. Mærk udvælgelsens mysterium. Se dig selv i udvælgelsens klare lys. Hvordan erfarer du, at Guds dybeste ønske er at frelse dig?


5. Samtale på vejen

Tal med Gud om det at være udvalgt. Spørg ham, hvorfor han har valgt dig? Betro dig til ham, hvis du tvivler. Bed om fred.

 


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383