1. Bøn
Led mig, Frelser, ved din nåde,
også når jeg selv vil råde
og vil gå min egen vej;
sæt mig, hvor jeg bedst kan gavne,
o, men lad mig aldrig savne
vished, at jeg tjener dig!
Kristian Østergaard 1891.
2. Hvilepladsen
Romerbrevet 12, 11
Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren.
3. Betragtning
Der er utallige opfordringer i Bibelen til ikke at blive sløve. Det skyldes, at det kristne liv er en kamp. Den kristne har fået Guds Ånd, som har taget bolig i den kristne. Men i den kristne bor der stadig en svag og kødelig natur, som ikke vil Gud. Hvis vi ikke lader Guds Ånd komme til, så tager vores svage kødelige natur over.
4. Udsigtspunktet
Meditation
Mærk efter hos dig selv: Hvor brændende er du? Hvor sløv er du? Hvad gør dig sløv? Hvad gør dig brændende?
5. Samtale på vejen
Hellige Ånd, jeg beder dig om, at du må lade mig se mere af Jesu kærlighed til mig, så jeg kan være brændende. Led mig ud af min sløvhed og egoisme, og led mig ind i sand tjeneste for Gud.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


