1. Bøn
Herre Jesus, tak for livet og denne dag. Tak at du vil møde mig. Tak at du elsker mig. Jeg beder for dem, som jeg har kær. Jeg beder for min menighed – især for dem, jeg har det svært med. Jeg beder om, at dit sind må være imellem os. Tak for min menighed.
2. Hvilepladsen
Romerbrevet 15, 4-6
Alt, hvad der står i Skriften, blev skrevet, for at vi kan lære af det. Skriften motiverer os altså til at være udholdende og styrker vores overbevisning om engang at få alt det, Gud vil give os. Jeg ønsker for jer, at Gud, som giver os udholdenhed og styrke, vil hjælpe jer til at blive inspireret af Kristus og leve i enighed med hinanden, så I kan lovprise Gud, vores Herres Jesu Kristi Far, som med én mund.
3. Betragtning
Vi er på vej. På vej i livet. Også i dag skal du leve livet med familie, venner, kolleger, kammerater, problemer, glæder, sorger. Men hvor ender det? Hvor skal vi hen? Du og jeg skal til himlen – det ønsker Gud for dig og mig. Derfor har han givet os sit Ord. Det Ord skal vi læse og lytte til, så vi kan blive bevaret på vejen til målet. Det Ord, der kom til os og blev menneske.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Gode venner, rejser, bil, hjem og oplevelser – er det målet i mit liv? Jeg har jo allerede fået en langt større gave: Det evige liv. Det må ikke glippe.
5. Samtale på vejen
Jesus – vis mig vej i livet, så jeg når målet. Så jeg vandrer ret med de andre, så vi kan glædes sammen og prise dig.
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


