El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, du er den evige, den mægtige Herre og skaber. Hvem er jeg overfor dig? Straf mig ikke for min synd, men tilgiv mig og frels mig ved din nåde, Herre. Lad mig se mere af din herlighed. Hjælp mig til at vise andre den kærlighed, som du viser mig.

2. Hvilepladsen

Salme 39, 12

Når du straffer folk for deres synder, bliver de mast som møl. Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

”Herre, hvem er jeg?”
”Du er min!”
”Men du er den hellige Gud, og jeg er… et menneske… en synder… svag…”
”Du er min!”
”Men hvad er jeg i sammenligning med dig? Mit liv er flygtigt! Hvis du straffer mig…”
”Du er min! Skabt til at være min! Frelst til at være min!”
”Men…”
”Du er min… mit elskede barn!”

4. Udsigtspunktet

Aktion

Find en blomst (eller andet, hvis du ikke har en blomst). Studér den. Se detaljerne. Stilken. Hvordan stilken vokser ud til en krone. Se blomsterkronen. Hvordan er bladene formet? Hvilke linjer er der i dem? Se detaljerne.
Blomsten med alle dens små detaljer er skabt af Gud; akkurat ligesom du er. Skaberen har været omhyggelig. Han har kælet for detaljerne. Han ønsker, at du skal kende din værdi. Guds straf over synden er frygtelig. Hans nåde er langt større.

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om, hvordan du har det med dig selv. Kan du se den værdi, du har som Guds skabning og barn? Mangler du selvtillid – selvværd? Eller er du ovenpå?
Invitér ham til at tage del i denne del af dit liv. Bed om, at du må finde fred og hvile hos ham.