El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, dine gaver er mange. Din nåde er stor. Din frelse er uudgrundelig. Tak for alt det, du giver mig. Lad mig se og erfare, hvordan din hånd flyder over med velsignelse. Hjælp mig til at se dine gaver og til at takke og prise dig for dem.

2. Hvilepladsen

Salme 43, 5

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Jeg siger til mig selv: »Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.« Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham.

3. Betragtning

”Tak” er kun et fattigt ord. Men alligevel et af de rigeste, vi har. Jesus helbredte ti spedalske. Kun én sagde tak. Hvor stor er ikke forskellen på den ene og de ni? Gud frelser, helbreder og velsigner ikke, for at vi skal takke ham, men fordi han elsker os. Hvordan kan vi da lade være at takke?

4. Udsigtspunktet

Aktion

Meditation

Brug 5-10 min. (eller mere, hvis du har tiden til det). Sæt dig godt til rette. Træk vejret stille og roligt. Hver gang du puster ud, tænker du: ”Tak, Jesus”. Lad blot tankerne flyde omkring dit fokus: ”Tak, Jesus”. Hvad har du at takke for? Kommer tankerne på afveje, så vend stille og roligt tilbage til udgangspunktet: ”Tak, Jesus.”

5. Samtale på vejen

Tal med Gud om det, som du har at takke ham for. Invitér ham til at tage del i den del af dit liv, som er dine glæder og taknemmelighed. Bed om hjælp til at se hans gaver og til at finde ud af, hvordan du bedst kan sige ham tak.