1. Bøn
Herre vær mig nådig og barmhjertig. Tilgiv mig alle de gange jeg har svigtet og handlet mod din vilje. Tilgiv mig for Jesu døds skyld.
2. Hvilepladsen
Salme 57, 2
Link til autoriseret oversættelse af Bibelen
Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig, for jeg tyer til dig i min nød. Jeg søger ly under dine vinger, indtil stormen er drevet over.
3. Betragtning
David har skrevet denne salme, da han flygtede fra Saul og ind i en mørk hule. I salmen råber han sin nød til Gud, og han er sikker på, at Gud vil høre ham. Sådan kan vi også til tider føle os omgivet af noget mørkt og stormfuldt. Så må vi som David råbe til Gud om hjælp, og han vil høre os og hjælpe os igennem det svære, vi står i.
4. Udsigtspunktet
Aktion
Refleksion
Tænk over, hvem du kan hjælpe, som har det svært. Hvem skal du særligt bede for? Hvem kan du give en opmuntring her i dag?
5. Samtale på vejen
Under dine vingers skygge, der kun der er livets lykke.
DDS nr. 45