1. Bøn
Gud, jeg beder dig om, at jeg må få lov at se lidt af, hvor meget uret der er i verden og i mit liv - men vær mig nådig, når du svarer min bøn.
2. Hvilepladsen
Salme 69, 2-3
Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne, vandet når mig allerede til halsen. Jeg er som sunket i et bundløst hul, jeg leder forgæves efter fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, snart skyller bølgerne hen over mig.
3. Betragtning
En verden fuld af had, hvide løgne, onde planer, bagtalelse, kulsorte løgne, skyderi, mord, utroskab. Et hjerte fuldt af det samme. Vi drukner i det og leder forgæves efter fodfæste.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvad er det i mit liv, som jeg er ved at drukne i?
5. Samtale på vejen
Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne. Vandet når mig allerede til halsen. Jeg er som sunket i et bundløst hul, hvor jeg forgæves leder efter fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, og snart skyller bølgerne hen over mig. Tak, at du frelser den, der påkalder dit navn!
Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383


