El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, du som ser, kender og elsker! Du ser mig, du kender min virkelighed og alt hvad jeg er, og du elsker mig. Tak, fordi jeg må komme til dig, og tak fordi du kommer til mig.

Kom og mød mig nu i de ting jeg kæmper med.

2. Hvilepladsen

Salmernes Bog 115,9-11

Men Israels folk, I skal stole på Herren, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp. Arons præsteslægt, I skal stole på Herren, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp. Alle I, der tilbeder Herren, I skal stole på ham, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Tre gange i disse to vers lyder det: ”I skal stole på Herren, for han er jeres skjold, og han kommer jer til hjælp”. Opfordringen og løftet lyder til Israels folk, Arons præsteslægt og til alle som tilbeder Herren. Hvis du tilbeder Herren er disse ord altså også til dig.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Er der et område i dit liv hvor du især har brug for at Gud er dit skjold og kommer dig til hjælp? Overvej om Gud på en særlig måde netop i dette udfordrer dig til at stole på ham.

 

5. Samtale på vejen

Fortæl Gud om de ting du kæmper med. Sig til ham at du har brug for at han er dit skjold, og at han hjælper dig. Bed om hjælp og styrke til at stole på ham.