El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Kære Far i Himlen. Tak at du er Gud, og jeg er menneske. Tak at du er almægtig og har et helt ufatteligt overblik og perspektiv, som er så stort at jeg ikke begriber det. Tak fordi du samtidig vil være min himmelske far.

2. Hvilepladsen

Salmernes Bog 2,10-11

Hør efter, I konger og fyrster, vær kloge og lyt til mit råd. Bøj jer ærbødigt for Herren, søg ham med frygt og bæven.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Gud er Herre. Gud er Gud. Konger og fyrster kan have en enorm magt i et samfund – alverdens diktatorer kan være et grimt eksempel på det. Men de kan ikke komme op på siden af Gud i magt og vælde. Selv konger og fyrster må bøje sig for Gud. Guds indsigt er så meget større end vores – derfor opfordres vi til at lytte til Guds råd.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Bøj dig fysisk ned for Gud, der hvor du er, og forestil dig hvor stor universets Herre – din far – er.

5. Samtale på vejen

Tak Gud for at hans indsigt er så meget større end hvad vi begriber. Bed om at du må overvinde din egen stolthed og selvstændighed, så du kan bøje dig for ham og følge ham.


Warning: Undefined variable $i in /var/www/el-camino.dk/public_html/wp-content/themes/elcamino/single-vandring.php on line 383