1. Bøn
Gud du har det store overblik. Du ved hvilke farer der er i verden for mig. Du kender min frygt og mine drømme. Du ved hvad der er det rette for mig at gøre. Jeg beder dig om at du må lede mig i mit liv, så jeg altid må følge den vej som du ser er bedst for mig, og at jeg altid må tjene dig.
2. Hvilepladsen
Salmernes Bog 5,9
Herre, led mig ad den rette vej, så mine fjender ikke fælder mig. Vis mig den vej, jeg skal gå, og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
(En sang af David)
3. Betragtning
Livet med Gud er en kamp både mod ydre og indre fjender. Ondskaben i verden reagerer altid mod det gode, men Jesus har lovet at han er med os indtil verdens ende. Han vil lede os som en god hyrde leder sine får, og vi må øve os i at høre hans stemme blandt alle de andre stemmer i verden.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Hvordan oplever du livet som kristen i dag? Er der mange spørgsmål hvor det er svært at finde det rette svar? Mange veje, så det er nemt at fare vild? Tænk på at det vigtigste er at følge Jesus.
5. Samtale på vejen
Tal med Gud om hvilke planer han har for dit liv. Bed om at han må lede dig i livet og bevare dig mod alt ondt. Bed om at du altid må blive bevaret i troen og følge Jesus.