El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Lær mig at kende dig Gud og vandre med dig hver dag.

2. Hvilepladsen

Tit 1,15-16: Alt er rent for de rene, men for de vantro og urene er alt urent. De har dårlig samvittighed, og deres tanker er urene. De hævder ganske vist, at de kender Gud, men deres livsførelse viser noget andet. De er afskyelige, ulydige og ude af stand til at gøre noget godt.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Hvis man hævder, at man kender Gud, må ens livsførelse vise det, siger Paulus i dette vers. For den rene er alt rent. For de vantro og urene er alt urent. Det er barske ord – til Titus og til os i dag. Lad os ikke for hurtigt blive færdige med dem, men lad os læse dem i ly af korset.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Viser min livsførelse, at jeg kender Gud – og er kendt og elsket af ham?

5. Samtale på vejen

”Må min munds ord o Gud
sammen med mit hjertes tanker
være dig til behag, o Gud
Du, min klippe og forløser, du er grunden til min sang.
Herre, lad mig finde nåde for dit blik”