El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, åbenbar du dit budskab for mig, og lad mig opleve nåde og fred fra dig.

2. Hvilepladsen

TIt 1,3-4: Da den fastsatte tid var inde, åbenbarede han sit budskab for os, og det budskab har Gud, vores frelser, betroet mig og befalet, at jeg skulle bringe videre. Kære Titus, mit barn i troen, må du opleve nåde og fred fra Gud Fader og Jesus Kristus, vores Frelser.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Paulus fik betroet at bringe Guds budskab videre. Og det gjorde han utrætteligt. Titus var en af de første grækere, der kom til tro efter Paulus’ forkyndelse. Titus var Paulus’ barn i troen, og Paulus ønsker ham her det største og det bedste, man kan ønske for nogen: nåde og fred fra Gud.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Også du og jeg har fået betroet at bringe Guds budskab videre. Hvordan gør du det i din hverdag? Og har du et ’barn i troen’, du særlig er sat til at opmuntre?

5. Samtale på vejen

”Nåden er et ord fra Gud
over alle dage.
Nåden er, når alt er tabt,
at få alt tilbage”
Johannes Møllehave