2. Hvilepladsen
Tit 1,5-6: Jeg efterlod dig jo på Kreta, for at du kunne løse de problemer, vi manglede at få løst, og for at du i hver by kunne indsætte ledere i menighederne, sådan som jeg gav dig besked om. En leder i menigheden skal have et godt ry. Han skal være tro i sit ægteskab og have lært sine børn at være trofaste, så de ikke skejer ud eller er oprørske.
3. Betragtning
Det kan man da kalde tiltro! Paulus skriver, at han efterlod Titus, for at han kunne løse de problemer, de manglede at få løst. Vi vokser af at blive mødt med tillid og tiltro. Paulus fortsætter med en beskrivelse af, hvordan en leder skal være. At være tro og lære andre trofasthed er kernepunkter.
4. Udsigtspunktet
Refleksion
Møder du andre mennesker med tillid og tiltro? Og bliver du selv mødt sådan? Det er væsentligt for at vokse som menneske.
Vis tiltro, tillid og trofasthed i dag – og andre vil vokse i dit nærvær. Og bed så Gud skabe troen i dit og dit medmenneskes hjerte.
5. Samtale på vejen
”At tro, det er at lægge
sig ned ved korsets fod
og begge arme strække
vor Herre Krist imod”.
Emilie Thorup