El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Helligånd, hjælp mig til at se, hvad der er min vilje, og hvad der er din. Lær mig at gå ad din vej, også når min vilje stritter imod. Amen.

2. Hvilepladsen

Tit 2,1-5: Men du skal sige det, der stemmer med den sunde lære: at de ældre mænd skal være ædruelige, agtværdige, besindige, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden; ligeledes at de ældre kvinder skal optræde, som det sømmer sig for hellige, at de hverken må være sladderagtige eller drikfældige, men skal være vejledere i det gode, så de kan opdrage de unge kvinder til at elske mand og børn, til besindighed og ærbarhed, huslighed, godhed, til at underordne sig under deres mænd, så Guds ord ikke bliver til spot.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi skal som kristne stræbe efter at leve vores liv efter Guds vilje. Det skal kunne ses på os, at vi er kristne. Heldigvis står vi ikke alene i denne kamp, men kan finde hjælp og støtte hos Helligånden og blandt andre kristne.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Kan det ses på dig, at du er kristen? Skriv tre ting ned, som du gerne vil arbejde med i dit liv. Del dem gerne med en kristen ven, så du bliver holdt oppe på dem.

5. Samtale på vejen

Læg de tre ting frem for Gud i bøn. Bed Helligånden om at hjælpe dig i dit arbejde med disse.