El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, du er kongernes konge. Du har al magt i himmelen og på jorden. Hjælp mig til at underordne mig dig, som en slave underordner sig sin herre. Amen.

2. Hvilepladsen

Tit 2,9-10: Slaverne skal underordne sig under deres herrer i ét og alt og rette sig efter dem uden at sige dem imod; de må ikke stikke noget til sig, men skal altid vise sand troskab, så de i ét og alt kan være en pryd for Guds, vor frelsers, lære.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Det kan virke så urimeligt i vores danske, menneskerettighedsorienterede ører, når Paulus beder slaverne underordne sig under deres herrer. Det virker så radikalt og forkert. Men vi skal som kristne være lige så radikale i vores forhold til Gud, så vores liv bliver til hans ære.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

Hvordan kan du udvise sand troskab mod Gud og andre mennesker? Hvor går grænsen for, hvad man skal underordne sig under? Hvornår er det din vilje, og hvornår er det Guds vilje, at du siger fra?

5. Samtale på vejen

Bed Helligånd om at lære dig at udvise sand troskab over for dine medmennesker. Bed ham om at hjælpe dig til at underordne dig hans vilje. Bed ham om styrke til at kæmpe imod uretfærdighed.