El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Jesus, jeg takker dig for, at du er den gode hyrde, der er villig til ihærdigt at lede efter det lille lam, der er blevet væk. Ikke fordi lammet er et præmielam, men fordi du elsker det. Tak, at du også fandt mig.

2. Hvilepladsen

Tit 3,3-5a: Vi var jo også selv engang uforstandige, ulydige og på afveje, vi lå under for alle mulige tilbøjeligheder og lyster; vi levede i ondskab og misundelse, vi var forhadt og hadede hinanden. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Vi kan aldrig nogensinde gøre os fortjent til den kærlighed, Jesus viste os, da han døde på korset for vores skyld. Vi skal heldigvis ikke knokle for vores Guds kærlighed eller frelse. Vi har fået den givet ganske gratis.

4. Udsigtspunktet

Meditation

Find en bibel, og læs lignelsen om det mistede får i Lukasevangeliet kapitel 15, vers 1-7. Luk derefter øjnene og forestil dig, at du er det mistede får. Hvor må Jesus lede efter dig? Hvordan er det at blive fundet af Jesus og båret hjem?

5. Samtale på vejen

Fortæl Jesus, hvad du oplevede/tænkte under meditationen. Tak Jesus for, at han har fundet dig.