El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Du, som selv er renhed og alt det renes rod,

sæt vagt omkring min tanke

og fri fra fald min fod

(Mads Nielsen, Fællessang nr. 158)

 

2. Hvilepladsen

Tredje Johannesbrev 1,9-11

Jeg har tidligere skrevet til menigheden om det her, men Diotrefes, som gerne vil være deres leder, anerkender os ikke.

Når jeg kommer, vil jeg derfor tage de ting op, han har gjort, og al den onde sladder, han har sat i gang om os. Det er ikke nok for ham at tale negativt om os. Han nægter også at tage imod de medarbejdere, vi sender til ham, ligesom han forbyder andre at gøre det. Hvis de alligevel gør det, smider han dem ud af menigheden.
Kære ven, efterlign ikke dem, der handler ondt, men kun dem, der gør det gode. De, der gør det gode, viser, at de tilhører Gud. Men de, der handler ondt, har aldrig forstået, hvem Gud er.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Ledere har stor betydning. Selv om de er ledere, viser de ikke altid den rette vej. Det er vigtigt, at vi kan skelne, så vi følger og efterligner dem, der gør det gode. Jo mere vi forstår af, hvem Gud er, jo mere vil vi være i stand til at se og gøre hvad der er godt. For alt godt kommer fra Gud.

4. Udsigtspunktet

Refleksion

De, der gør det gode, viser, at de tilhører Gud. Alt godt kommer fra ham.

Brug det til at tænke over, hvilken afgørende betydning det har for dit liv at kende Gud og leve tæt på ham

 

5. Samtale på vejen

Bed for at alle, både ledere og efterfølgere, må se og forstå hvem Gud er. Tak Gud for alt godt, og bed om at du må leve tæt på ham hver dag.