El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Trofaste Gud.

Somme tider virker vejen lang og anstrengende. Giv os dagligt nyt mod, og lad os møde medvandrere, som vi kan dele opmuntringer med.

 

2. Hvilepladsen

Hebræerbrevet 6:9-12

Selvom jeg skriver sådan, kære venner, er jeg overbevist om, at det står bedre til med jer, og at I er på frelsens vej. Gud er ikke uretfærdig. Han vil huske jeres arbejde og den kærlighed til ham, som I har vist, ved at I har hjulpet og stadig hjælper jeres medkristne.

Vi ønsker inderligt, at hver eneste af jer lige til det sidste må fortsætte med begejstret at holde fast ved visheden om den herlighed, der venter jer. Så bliver I ikke sløve, men bliver som dem, der ved tro og udholdenhed oplever opfyldelsen af alt, hvad Gud har lovet sine børn.

 

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

Somme tider fylder ’dårligdomme’ alt for meget i vores bevidsthed, og vi kan helt miste modet. Men rank nu ryggen. Din sjæls frelse ligger ikke længere som en tung byrde i din ’livs-rygsæk’. Så gå løs på den næste etape med frimodighed og glæde.

 

4. Udsigtspunktet

Meditation

Kig alligevel ned i din rygsæk og se om der ligger noget unødigt i den.

Læg det fra dig, erkend og bekend det: bekymringer, dårlige minder, ting, som du ikke kan gøre noget ved.

På med rygsækken igen. Spænd nu stropper og remme rigtigt, til de sidder godt.

Fremad, min ven.

 

5. Samtale på vejen

Tak Gud i dag. Vær frimodig og pris Gud for livet.