El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Gud, lad din tale om det evige liv blive alvorligt for mig. Lad mig kunne se frem til Jesu komme med glæde.

2. Hvilepladsen

Johannesevangeliet 5, 25-30

25 Det siger jeg jer: Den tid kommer - ja, den er her allerede - da de døde skal høre Guds Søns røst og leve. 26 Faderen bærer kilden til livet i sig, og han har givet mig den samme magt til at give liv. 27 Faderen har også givet mig magt til at dømme, fordi jeg er Menneskesønnen. 28-29 I skal ikke undre jer over, at de døde engang skal høre Guds Søns røst og stå op fra deres grave. De, der har gjort det gode, vil få det evige liv, mens de, der har gjort det onde, vil få deres dom. 30 Jeg kan ikke gøre noget af mig selv, men jeg lytter til min Far, og på det grundlag dømmer jeg. Derfor er min dom retfærdig. Det er jo ikke min egen vilje, jeg vil fremme, men hans vilje, som sendte mig.

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

3. Betragtning

En dag skal alle mennesker høre Guds røst! En dag skal alle bøje knæ for Jesus!
For nogle bliver det en glædens dag. For andre en smertens dag.
Det bliver en dag, hvor tidens begrænsning afløses af evighedens grænseløshed. Den totalt ekstreme modsætning: Den evigt fuldendte glæde kontra den forfærdeligste smerte i evighedernes evighed.
Men lad os huske: "Enhver, der ser hen til Jesus og tror på Ham, vil få evigt liv."

Tror du det?

4. Udsigtspunktet

Aktion

Tegn en lige streg som udtryk for dit livs længde. Tegn derefter en streg, der viser evighedens længde.

5. Samtale på vejen

Tak Gud, at du tænker fredstanker. Tak, at du har gjort det muligt, at alle mennesker kan frelses gennem Jesus Kristus. Hjælp mig til at være lys og salt i verden.