El Camino

Tænd et lys som tegn på at verdens lys er nær, og at Hans ord er lys på din sti.

Tænd lyset her

1. Bøn

Herre, tak for frelsen i Jesus Kristus. Hjælp mig til på min vandring stadig at se mere af din store nåde. Hjælp mig til også at kunne fortælle andre om glæden ved at følge dig.

2. Hvilepladsen

Salme 64, 8-10

Link til autoriseret oversættelse af Bibelen

Men Gud vil selv ramme dem med sin straf, pludselig bliver de gennemboret af hans pile. Deres egne ord vil fælde dem, og alle, som oplever deres fald, vil ryste på hovedet i foragt og fyldes af ærefrygt for Gud. De vil forkynde Guds store undere, og forstå hans retfærdige dom.

3. Betragtning

Når vi læser dette, så kan vi synes, at det er voldsomme ord i Davids mund. Men vi skal forstå, at når Gud rammer med sin straf, så handler det om, at mennesker har ringeagtet hans kærlighed og frelsen i Jesus Kristus. Gud er den kærlige fader, men han er også den hellige Gud. Han har ophøjet Jesus ”og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig i himlen og på jorden og under jorden og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud faders ære” (Fil. 2, 9-11). Derfor gælder det om for os alle på vores livsvandring, at vi bliver hos Jesus og ikke vender os bort fra ham.

4. Udsigtspunktet

Aktion

Refleksion

”Ærefrygt ” er et ord, vi sjældent møder. Overvej, hvordan vi kan fyldes af ærefrygt for Gud, som vi har læst det i salme 64 i dag.

5. Samtale på vejen

Jesus, giv mig din Ånd, ræk mig din hånd, ak uden dig er jeg ene!